For at blive elev på Gødvad Efterskole skal du besøge os sammen med dine forældre eller en anden voksen.

Åbent Hus-arrangementet begynder kl. 10.15 og varer ca. to timer.

Når I besøger os, får I først information om skolen. Vi fortæller om hverdagen på Gødvad Efterskole – undervisningen, vores landbrug og gartneri, værkstederne, maden og værelserne – og alt muligt andet. Herefter skal I rundt og se skolen og alle de ting, vi lige har snakket om.

Der dukker sikkert en masse spørgsmål op, som I gerne vil have svar på. Dem kan I selvfølgelig stille til os undervejs – men besøget slutter også med en individuel samtale med mulighed for uddybende spørgsmål og snak om eventuel optagelse.

Vi glæder os til at møde dig!

Vi passer på hinanden – og på jer
For at mindske risikoen for smitte med covid-19, sørger vi for at holde afstand, hilse med albue-stød og vi har rigeligt med håndsæbe, varmt vand og håndsprit.
Åbent Hus-dagen bliver afviklet i mindre grupper med alle forholdsregler for at undgå risiko for smitte. Da der er et begrænset antal pladser til hver besøgsdag, anbefaler vi, at I tilmelder jer hurtigst muligt.

Tilmeld jer her