Her lærer du håndværk og bruger dine kreative evner

På værkstedet arbejder vi med snedker- og tømrerarbejde – vi laver blandt andet store og små projekter i træ og metal. Du kan også smede knive og andre ting i vores smedje.

I atelieret kan du arbejde med alle mulige forskellige kreative og kunstneriske projekter. Vi bruger mange forskellige materialer – læder, træstammer, uld, ler, genbrugsmaterialer, gamle bilslanger – ja alt, hvad vi kan finde på. Det er også her, du kan tegne og male.

Det er også elever fra denne linje, som sørger for små reparationer på skolen sammen med pedellerne.

Skolefag tilknyttet håndværk, kunst og designlinjen

  • Dansk
  • Matematik
  • Historie
  • Engelsk