Det store drivhus bag hovedbygningen på Gødvad Efterskole i udkanten af Silkeborg emmer af forår. En flok drenge blander muldjord med vand og lægger tomatfrø i potter, som de herefter stiller i snorlige rækker, parate til at tage imod solens stråler, der bliver kraftigere dag for dag.

En af drengene er Patrick Emil Hansen fra Salten. Han er stolt over arbejdet i drivhuset.

– Vi kan så tidligt, fordi vi snyder lidt ved at have oliefyr, siger Patrick Emil.

I folkeskolen gik Patrick Emil i specialklasse, og bolig undervisning har aldrig sagt ham ret meget.

– Jeg har ikke noget imod at læse bøger, men jeg lærer bare endnu mere, når jeg har tingene i hænderne, siger Patrick Emil, der på Gødvad Efterskole har valgt skolens linje i landbrug og gartneri.

At efterskolen er praktisk betyder ikke, at eleverne ikke lærer noget. Tværtimod.

– Vi lærer jo en masse teori om planterne. Og vi lærer også at lave regnskaber for gartneriet og landbruget, siger Patrick Emil.

På Gødvad Efterskole er der også boglig undervisning i for eksempel dansk og matematik, men undervisningen foregår langt fra altid bag et skolebord.

Den kan også foregå i skolens stald, hvor der både er køer, heste, grise og høns. I matematik regner eleverne på landbrugslinjen for eksempel ud, hvor meget dyrene skal have at spise, og hvor meget køkkenet skal betale for gulerødderne fra skolens gartneri.

Patrick Emil er ikke i tvivl om, at skoleåret på specialefterskolen har betydning, som rækker langt ind i fremtiden.

– Jeg har en drøm om at blive falckredder eller at arbejde med landbrug eller grønne områder. Det har jeg i al fald fundet ud af, at jeg er god til, siger Patrick Emil.

Børn og unge lærer forskelligt. Det er efterhånden en gammel nyhed. Alligevel er langt de fleste skoler boglige, og det er en udfordring for de børn og unge, som lærer på helt andre måder end ved at først at læse og derefter at forstå.

Det er Tanja Due Larsen fra Vejle et godt eksempel på. Mange af skolens elever kommer fra folkeskolens specialklasser eller har fået særlig støtte gennem skoletiden, lige som Tanja.

– Det var ikke altid, at jeg sådan lige passede ind på mine gamle skoler. Det gik sådan lidt op og ned, siger Tanja, der valgte Gødvad Efterskole efter et besøg til et Åbent Hus arrangement.

– Da vi kom her, kunne jeg se, at her ville jeg passe ind. Eleverne her sagde mig noget – vi virkede ens, tilføjer hun.

Opholdet på efterskolen har givet hende en ny start med fokus på andet end den læring, som kommer fra bøgerne.

På Gødvad har Tanja valgt Musik og Teater som linje. Det giver hende mulighed for at bruge mange sider af sig selv.

– Jeg har lært mere, end jeg troede, jeg kunne, siger Tanja.

Over alt er undervisningen bundet op på noget helt konkret, og det tiltaler de unge, der har det svært med almindelig undervisning som Tanja.

Tanja er ikke i tvivl om, at skoleåret på Gødvad har betydning, som rækker langt ind i fremtiden.

– Her lærer man at være den, som man er. Og så får man en masse nye venner, som man slet ikke forestillede sig på forhånd, man ville få, siger hun.

Gødvad Efterskole er en efterskole for unge med indlæringsvanskeligheder eller særlige behov, som gør det svært for dem, at følge en almindelig undervisning. De fleste af skolens elever har fået støtte gennem skoletiden, og mange kommer fra egentlige specialklasser.

Da Malthe gik i 4. klasse i folkeskolen fik han diagnosen Aspergers syndrom og fik derefter plads på en specialskole i Langå, hvor han var elev, indtil han begyndte på Gødvad Efterskole i 9. klasse.

– Det kan være virkelig hårdt at være specialbarn i folkeskolen, fordi man hurtigt kommer bagefter, siger Malthe.

På specialskolen oplevede han at få den hjælp, som han havde brug for. Men også på specialskoler er undervisningen først og fremmest boglig. Og dét er ikke lige Malthes kop te.

– Jeg har brug for at være meget mere aktiv i timerne. Jeg har svært ved at koncentrere mig, så jeg lærer ikke ret meget ved at læse i bøger. Jeg skal have tingene i hænderne i stedet, siger Malthe.

Og det får han Gødvad Efterskole. Hos os foregår undervisningen nemlig ikke kun med en bog i hånden, men derimod ude i markerne, i stalden, i køkkenet eller på scenen.

Netop en anden tilgang til læring end lige netop bøger var en af grundene til, at Malthe og hans forældre valgte, at han skulle på Gødvad Efterskole. Malthes helt store interesse er film, og på Gødvad har Malthe valgt Teater og Musik som linjefag suppleret med Idræt og Friluftsliv.

For Malthe handler forandringen ikke blot om lysten til at lære. Han har også tabt sig 14 kilo siden skolestarten i august.

– Før sad jeg jo i sofaen og spillede Playstation efter skoletid. Det er der ikke tid til længere. Her på skolen løber man jo rundt hele tiden og har det sjovt med de andre. Det gør noget ved en, siger han.

To år på Gødvad Efterskole har givet Mathias Olesen fra Esbjerg nyt mod på skolearbejdet og afklaring i forhold til fremtiden.

Mathias stråler om kap med solen en tidlig forårsdag, som han står der i den røde traktor på gårdspladsen foran Gødvad Efterskole i Silkeborg.

Han har taget traktorkørekort på skolen og er én af de elever, som er betroet opgaven med at køre møg ud på skolens marker, nu hvor foråret har meldt sin ankomst.

– Det er rart at køre rundt med traktoren, siger Mathias, som med sit store køretøj både henter foder til dyrene og gøder skolens marker med deres efterladenskaber.

At køre møg er ikke så nemt, som det måske lyder. Det kræver både præcision og koncentration. Begge dele har Mathias, som inden han kom fra Esbjerg til Gødvad Efterskole naturligt nok aldrig havde siddet på en traktor.

Til gengæld havde han ofte siddet i skolen og følt sig håbløst bagefter. Bøger har aldrig sagt Mathias ret meget, og tidligere var Mathias usikker på fremtiden. Det er han ikke længere. Han er ikke i tvivl om, at han gerne vil arbejde videre inden for landbruget, og efter 10. klasse på Gødvad Efterskole er han klar til at begynde på STU på Rødding Fri Fagskole for at tage en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Og så har traktorkørekortet, som han tog på Gødvad Efterskole, i øvrigt en anden positiv effekt.

– Når man har et traktorkørekort er det meget nemmere at tage et almindeligt kørekort, for en del af teorien er den samme, og det er jo smart, siger Mathias.